Salg af elektricitet til momsregistrerede virksomheder

Ved salg af elektricitet til momsregistrerede virksomheder, skal elhandelsvirksomheden mindst en gang årligt give momsregistrerede virksomheder de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelse af den godtgørelsesberettigede afgift efter ELAL§11, stk. 15. Se ELAL§11 a, stk. 8.

Fakturaen skal indeholde følgende oplysninger:

• Udstedelsesdato
• Sælgers navn og adresse
• Leveringsted
• Varemodtagers (købers) navn
• Aftagenummer
• Afgiftens størrelse pr. aftagenummer
• CVR eller SE nummer for momsregistreringen

Se ELAL§7, stk. 3, 3. pkt.

Elhandelsvirksomheden har ret til at udstede en separat faktura for leverancen af elektricitet uden elafgift til en momsregistreret virksomhed før elhandelsvirksomheden har modtaget en faktura fra netvirksomheden. Fakturabeløb skal indeholde moms. Dette gælder også for salg af elektricitet til forbrugere af elektricitet i form af kørestrøm til drift af eltog.

Den momsregistrerede virksomhed skal selv oplyse dens aktuelle CVR eller SE nummer til elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden skal dermed ikke på egen hånd fremskaffe den momsregistrerede virksomheds CVR eller SE nummer.

Bemærk
For momsregistrerede virksomheder er godtgørelse af elafgift efter bestemmelser i elafgiftsloven bl.a. betinget af, at det fremgår af købsaftalen mellem den momsregistrerede virksomhed og elhandelsvirksomheden, at køber er en momsregistreret virksomhed med angivelse af CVR eller SE nummer for momsregistreringen, og at fakturaen oplyser virksomhedens CVR eller SE nummer.

Se ELAL§ 11 d, Stk. 1.

Du kan downloade dokumentet nedenfor.
pdf-icon